I en fjern fortid, hvor verdenshavene var fyldt med modige pirater og frygtløse skibe, sejlede Kaptajn Sortskæg som en sand legende. Men Sortskæg var ikke bare en simpel røver. Han var en taktiker, en forhandler og – utroligt nok – en mand af papir. Bag hans vilde ry gemte sig et imponerende netværk af alliancer med både handelsmænd, smuglere og andre pirater.
Et pergament med skjulte hemmeligheder
Disse alliancer var bundet sammen af noget, der var endnu mere værdifuldt end en kiste fyldt med guld: handelsaftaler nedfældet på pergament. Disse aftaler var Kaptajn Sortskægs selskabsdokumenter – hemmelige traktater, der sikrede, at han kunne handle frit i både spanske, engelske og franske farvande uden at blive forfulgt. Hver gang han indgik en ny aftale, sørgede han for at få den oversat til modpartens sprog. For i hans verden kunne en enkelt forkert oversættelse være lige så dødelig som et fejlskud fra en kanon.
Oversættelsens betydning i en pirats verden
En dag stødte Sortskæg på et problem, han ikke havde forudset. Han havde indgået en ny, lukrativ aftale med et mystisk østindisk handelskompagni, som lovede ham adgang til skjulte ruter fyldt med rigdomme. Men denne aftale blev skrevet i et sprog, Sortskæg ikke kendte – et sprog, der var lige så fremmed som de fjerne kyster, han ønskede at erobre.
Sortskæg indså hurtigt, at hvis han skulle få fuld kontrol over aftalen, var han nødt til at finde en dygtig oversætter. Så han sendte sin trofaste styrmand, en mand kendt for sit kendskab til de lærde sprog, ud på en farefuld rejse for at finde nogen, der kunne oversætte dette vigtige dokument korrekt.
Et nyt kapitel i Sortskægs eventyr
Styrmanden fandt til sidst en vismand i et gammelt bibliotek, skjult dybt inde i en bjergkløft. Denne vismand havde oversat mange skjulte skatte og hemmelige traktater i sin tid, og han påtog sig opgaven med stor alvor. Efter dage med nøje arbejde blev aftalen oversat til et sprog, som Sortskæg og hans besætning kunne forstå.
Men der var en fangst. I oversættelsen opdagede de, at der var skjulte klausuler i aftalen – fælder lagt af det østindiske kompagni for at bedrage dem og overtage deres skatte. Havde Sortskæg ikke fået dokumentet oversat, ville han og hans besætning have sejlet direkte i armene på deres fjender.
Med det korrekt oversatte dokument i hånden omstrukturerede Sortskæg sin strategi, vendte tabet til sin fordel og besejrede det svigagtige handelskompagni. Denne sejr sikrede ham ikke kun rigdomme, men også et ry som den mest snu pirat på de syv have.